Tilbud til stressramte
Til dig, der oplever belastningssymptomer: Måske er du sygemeldt med stress, eller måske mærker du, at dit bæger er ved at flyde over. Uanset hvad, er det vigtigt at tage hånd om dig selv i tide.
Vi tilbyder et 9-ugers forløb med fokus på at reducere stress og hjælpe dig med at genfinde ro og overskud i hverdagen. Gennem blid bevægelighedstræning, vejrtrækningsøvelser, varme og afspænding får du værktøjer til at reducere dine belastningssymptomer samt bringe dit nervesystem, din krop og dit sind mod mere ro og balance.
Hvad får du ud af forløbet?
• Mulighed for individuel opstartssamtale: En personlig samtale til at afdække dine behov og sætte mål.
• Blid yoga: Skånsomme øvelser, der beroliger kroppen og mindsker stress.
• Mindfulness og saunaafslapning: Nyd ro og velvære i en middelvarm sauna med stjernehimmel.
• Bevægelighedstræning i varmtvandsbassin (34°C): Blid træning, der løsner spændinger og giver lindring.
• Vejrtrækningsøvelser: Teknikker, der hjælper kroppen med at finde ro og balance.
• Fri adgang til faciliteter under forløbet: Du får et medlemskab, der giver dig mulighed for at fortsætte din praksis mellem sessionerne.
Holdet starter: D. 3. marts og varer 9 uger.
Sted: Form & Fritid, Nr. Nebel
Antal deltagere: Maks. 10 deltagere – tilmelding efter først-til-mølle-princippet.